Når du udfører kørslen Lav kreditorbetalingsforslag til at oprette betalingslinjer for dine kreditorer, kan du udfylde to særlige felter for at sikre, at de genererede linjer bruger forfaldsdatoen til at beregne bogføringsdatoen.

Bemærk
Kun de to involverede felter er beskrevet i følgende procedure. Hvis du ønsker oplysninger om udfyldning af de andre felter, kan du se Lav kreditorbetalingsforslag.

Sådan genereres betalingslinjer automatisk ved hjælp af forfaldsdatoen til at beregne bogføringsdatoen

  1. Indtast Udbetalingskladde i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Under fanen Startside i gruppen Forbered skal du vælge Lav kreditorbetalingsforslag.

  3. I vinduet Lav kreditorbetalingsforslag skal du udfylde to felter som beskrevet i følgende tabel.

    Indstillinger Beskrivelse

    Beregn bogføringsdato fra forfaldsdato for udligningsbilag

    Angiv, om forfaldsdatoen på købsfakturaen skal bruges som udgangspunkt til at beregne betalingens bogføringsdato.

    Forskydning af forfaldsdato for udligningsbilag

    Angiv en periode, der skal adskille betalingens bogføringsdato fra forfaldsdatoen på fakturaen.

    Eksempel 1: For at betale fakturaen fredag i ugen for forfaldsdatoen, skal du angive LU-2D (aktuel uge minus to dage).

    Eksempel 2: For at betale fakturaen to dage før forfaldsdatoen, skal du angive -2D (minus to dage).

    Du kan finde flere oplysninger om brug af en datoformel i Sådan angives datoer og klokkeslæt.

    Bemærk
    Hvis du vil bruge den nøjagtige forfaldsdato som bogføringsdato, skal du lade feltet stå tomt.

Vigtigt
Du kan ikke bruge feltet Beregn bogføringsdato fra forfaldsdato for udligningsbilag sammen med Find kontantrabatter eller feltet Sammenfat pr. kreditor.

Årsagen er, at hvis bogføringsdatoen er baseret på forfaldsdatoen, beregnes nogle kontantrabatter måske ikke korrekt, da bogføringsdatoen kan forekomme efter kontantrabatdatoen.

Bemærk
Hvis den beregnede bogføringsdato er i fortiden, bliver bogføringsdatoen flyttet til arbejdsdatoen, og der vises en advarsel.

Manuelt oprette betalingslinjer ved brug af forfaldsdatoen til at beregne bogføringsdatoen

  1. Indtast Udbetalingskladde i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.

  2. I vinduet Udbetalingskladde skal du tilføje en ny kladdelinje, hvor du har udfyldt felterne Kontotype og Kontonr..

  3. Under fanen Startside i gruppen Forbered skal du vælge Udlign poster. Du kan finde flere oplysninger i Sådan udlignes bogførte kreditorposter.

  4. Når kladdelinjen er klar til behandling, skal du under fanen Startside i gruppen Forbered vælge Beregn bogføringsdato.

Bogføringsdatoen på kladdelinjen opdateres nu til forfaldsdatoen for den relaterede indkøbsordre.

Bemærk
Hvis købsfakturaen er overskredet, bliver bogføringsdatoen indstillet til arbejdsdatoen, og skrifttypen på linjen skifter til rød farve.

Tip!

Se også