Når lagerlokationen kræver styret læg-på-lager og pluk, kan du bruge en ny funktion, der hjælper dig med at styre lagerstedet på den mest effektive måde. Hvis du vil have fuldt udbytte af denne funktion, skal du give yderligere oplysninger om varerne, som til gengæld hjælper med at foretage de nødvendige beregninger for at kunne give forslag til de mest effektive måder at styre lageraktiviteter på. Du kan finde flere oplysninger i Designoplysninger: Opsætning af lager
Styret læg-på-lager og pluk giver dig adgang til funktioner for avanceret lageropsætning, der kan medføre en væsentlig forbedring af effektiviteten og dataenes pålidelighed. Hvis du vil bruge disse funktioner, skal du først opsætte en række parametre i lagerlokationen.
Hvis du vil benytte styret læg-på-lager og pluk, skal du aktivere den tilknyttede funktionalitet på lokationskortet.
Det er ikke nødvendigt at udfylde andre felter på lokationskortet før senere i opsætningen.
Du kan ikke sætte lageret op til at bruge placeringer, når lokationen har åbne vareposter.
Det næste trin er at definere de placeringer, du vil styre. Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes placeringstyper. Placeringstypen definerer, hvordan en angivet placering skal bruges, når varestrømmen behandles på lagerstedet. Du kan tildele en placeringstype til både en zone og en placering.
Du kan også definere lagerklassekoder, hvis der håndteres varer med forskellige krav til oplagringsforhold. Lagerklassekoder bruges, når der foreslås vareplaceringer. Du tildeler lagerklassekoder til produktgrupper, der derefter tildeles til varer og lagervarer eller til zoner og placeringer, der kan tilpasses de opbevaringsforhold, som er påkrævet i henhold til lagerklassekoderne.
Du er nu klar til at opsætte zoner, hvis du vil arbejde med zoner på lagerstedet. Brugen af zoner nedsætter det antal felter, det er nødvendigt at udfylde, når du skal oprette placeringer, fordi de placeringer, der oprettes inden for en zone, automatisk overtager en række egenskaber fra denne. Zoner kan også gøre det nemmere for nye eller midlertidige medarbejdere at finde rundt på lagerstedet. Bemærk, at strømmen styres af placeringer. Det er derfor muligt at styre med placeringer og kun have én zone.
Når du ændrer en zoneparameter, vil alle placeringer i zonen, der oprettes efter dette tidspunkt, få de nye egenskaber, men de oprindelige placeringer ændres ikke.
Hvis du vil arbejde uden zoner, skal du stadigvæk oprette en zonekode uden definition bortset fra koden.
Det næste trin i opsætning af lagerstedet omfatter definition af placeringer. Du kan finde flere oplysninger under Fremgangsmåde: Oprette lokationer til brug af placeringer.
Derudover skal du oprette læg-på-lager-skabeloner og optællingsperioder. Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes læg-på-lager-skabeloner.
Logistik
Lagerbeholdning
Sådan konfigureres logistikfunktioner
Montagestyring
Designoplysninger: Logistik
Arbejde med Dynamics NAV
© 2017 Microsoft. Alle rettigheder forbeholdes.