Fremgangsmåde: Planlægge lagerbevægelser i kladder

Planlæg bevægelser i en kladde vha. funktionen Placeringsgenopfyldning eller manuelt ved at planlægge de linjer, som du vil oprette bevægelsesinstruktioner til.

Sådan beregnes placeringsgenopfyldning

Efterhånden som lagerstedet afsender varer, bliver der færre og færre varer på placeringerne med de højeste placeringsniveauer. For at genopfylde disse placeringer med varer fra andre placeringer bruger du funktionen Beregn genopfyldning i vinduet Bevægelseskladde.

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport, angiv Bevægelseskladde, og vælg derefter det relaterede link.
  2. Vælg handlingen Beregn genopfyldning.

    Dynamics NAV opretter automatisk linjer, der præcist angiver, hvordan du skal flytte varer fra placeringer med lavt placeringsniveau til placeringer med højt placeringsniveau.

    NOTE

    Der foreslås en bevægelse i henhold til FEFO, når du aktiverer funktionen Opret bevægelse, hvis følgende betingelser er opfyldt for en vare:

    • Varen har en udløbsdato.
      • Afkrydsningsfeltet Vælg i overensstemmelse med FEFO på lokationskortet er markeret.
      • Afkrydsningsfeltet Tvungen placering på lokationskortet er markeret.
      • Felterne Fra zonekode og Fra placeringskode er tomme.

    Du kan finde flere oplysninger i Plukke efter FEFO.

  3. Kontroller linjerne, og ret dem efter behov, eller slet nogle af dem, hvis der ikke er tid nok til at udføre dem alle.

  4. Vælg handlingen Opret bevægelse for at oprette en instruktion til lagermedarbejderne.

Sådan kan du flytte hele indholdet af en eller flere placeringer ved hjælp af funktionen Hent placeringsindh.

Du kan også bruge bevægelseskladden til at planlægge andre former for varebevægelser på lagerstedet. Hvis der f.eks. skal flyttes varer til en placering til kvalitetskontrol, kan du bruge bevægelseskladden til at planlægge handlingen og derefter oprette en bevægelse for at udarbejde instruktioner til en medarbejder.

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport, angiv Bevægelseskladde, og vælg derefter det relaterede link.
  2. Vælg handlingen Hent placeringsindhold. Brug vinduet til at filtrere for de placeringer og varer, der skal vises på bevægelseskladdelinjerne.
  3. Udfyld de relevante felter i kørselsvinduet. Hvis du f.eks. vil se placeringsindholdet af alle placeringer i en bestemt zone på en lokation, skal du udfylde feltet Zonekode. Hvis du vil hente linjerne for hver placering, der indeholder en bestemt vare, skal du udfylde feltet Varenr..

    NOTE

    Du kan ikke manuelt flytte varer ind eller ud af en placering af typen MODTAG, fordi varer, der findes i en placering af typen MODTAG, skal registreres som lagt på lager, før de bliver en del af den tilgængelige lagerbeholdning.

  4. Hvis du henter mange linjer, skal du vælge Sorter for at vælge en sorteringsmetode for de ordrelinjer, der vises i kladden, og derefter klikke på knappen OK.

    NOTE

    Bevægelseslinjer hentes i henhold til FEFO, når du aktiverer funktionen Hent placeringsindh., hvis følgende betingelser er opfyldt for en vare:

    • Varen har en udløbsdato.
      • Afkrydsningsfeltet Vælg i overensstemmelse med FEFO på lokationskortet er markeret.
      • Afkrydsningsfeltet Tvungen placering på lokationskortet er markeret.
      • Felterne Fra zonekode og Fra placeringskode er tomme.
  5. Udfyld nogle af de hentede linjer, så de afspejler de ændringer, du vil foretage. Udfyld felterne Varenr., Fra placeringskode, Til placeringskode og Antal for hver af de varer, du vil flytte.

  6. Slet de ikke-udfyldte linjer, du har brugt til oplysninger.
  7. Når bevægelseskladdelinjerne nøjagtigt beskriver, hvordan bevægelsen skal udføres af lagermedarbejderen, skal du vælge handlingen Opret bevægelse for at oprette instruktionerne til medarbejderen.

Se også

Logistik
Lagerbeholdning
Sådan konfigureres logistikfunktioner
Montagestyring
Designoplysninger: Logistik
Arbejde med Dynamics NAV



© 2017 Microsoft. Alle rettigheder forbeholdes.