Delen Min opgavekø viser de poster i opgavekøen, som en bruger har startet, men som ikke er færdige endnu. Som standard er delen ikke synlig, så du skal føje den til dit rollecenter. Du kan finde flere oplysninger i Sådan ændres rollecentre.
I denne del kan du se de dokumenter, der behandles, eller som er i kø, hvor dit id er angivet i feltet Tildelt bruger-id. Denne del hjælper dig med at holde styr på alle poster i opgavekøen, herunder dem der er relateret til baggrundsbogføring. Denne del kan give dig et overblik over, om der er opstået en fejl i bogføringen af et dokument, eller om der er fejl i en opgavekøpost. Delen giver dig også mulighed for at annullere bogføringen af et dokument, hvis det ikke kører.
I følgende procedure antages det, at du har føjet delen Min opgavekø til dit rollecenter.
Sådan bruges delen Min opgavekø
- Vælg Rollecenter i navigationsruden. 
- I delen Min opgavekø skal du gennemgå opgavekøposterne. Du kan gennemse oplysninger om opgavekøen i feltet Status. 
- Hvis du ønsker at gennemse det dokument, der er relateret til en post, skal du markere posten og derefter vælge Vis post. Listevinduet åbnes. Vælg Kort under fanen Naviger. 
- Hvis en post har statussen Fejl, skal du vælge Vis fejl for at få vist fejlmeddelelsen. - Når du har rettet fejlen, skal du vælge Genstart. 
- Hvis en post har statussen Klar, skal du vælge Slet for at annullere opgavekøposten. 
|  Tip! | 
|---|
| Se Arbejde med Microsoft Dynamics NAV for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. | 





