En produktionsstykliste indeholder masterdata, som beskriver de komponenter og halvfabrikata, som anvendes til fremstilling af en overordnet vare. Så snart der oprettes en produktionsordre for den overordnede vare, bestemmer dens produktionsstykliste beregningen af materialebehov, som repræsenteret i vinduet Prod.ordrekomponenter.
Dynamics NAV understøtter også montagestyklister. Du kan bruge montageordrer til at oprette slutvarer fra komponenter i en enkel proces, der kan udføres af en eller flere grundlæggende ressourcer, som ikke er produktions- eller arbejdscentre, eller uden nogen ressourcer. En montageproces kunne f.eks. være at plukke to vinflasker og én kaffesæk og pakke dem som en gave. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet "Montagestykliste eller produktionsstyklister" i Fremgangsmåde: Arbejde med styklister.
Før du kan oprette en rute, skal følgende betingelser være opfyldt:
Du kan redigere styklisten ved at angive feltet Status til Ny eller Under udvikling. Du kan aktivere den ved at angive feltet Status til Certificeret.
Udfyld linjerne i produktionsstyklisten.
Angiv en fast procentdel af komponenterne, der går til spilde under produktionen, i feltet Spildpct. Når komponenterne er klar til forbrug i en frigivet produktionsordre, lægges denne procentdel til det forventede antal i feltet Forbrugsantal i en produktionskladde. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Sådan registreres forbrug og afgang.
Denne spildprocent repræsenterer komponenter, der går til spilde under produktionen, når de tages fra lageret, mens spildprocenten på rutelinjer repræsenterer spild i output, før det lægges på lager.
I feltet Rutebindingskode skal du skrive en kode for at knytte komponenten til en bestemt operation. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet "Sådan oprettes rutebindinger" i Fremgangsmåde: Oprette ruter.
Hvis du vil genberegne varens standardkostpris fra varekortet, skal du vælge handlingen Produktion og derefter vælge handlingen Beregn standardkostpris.
Nye versioner af produktionsstyklister anvendes, når f.eks. en vare erstattes af en anden vare, eller når en kunde bestiller en speciel version af et produkt. Versionsprincippet gør det muligt at administrere flere versioner af en produktionsstykliste. Ruteversionens struktur svarer til rutens struktur. Forskellen ligger i versionernes tidsmæssige gyldighed. Gyldigheden bestemmes af startdatoen.
Startdatoen angiver starten på en periode, hvor versionen er gyldig. I alle andre sammenhænge er startdatoen et filterkriterium for beregninger og vurderinger. Styklisteversionen er gyldig, til næste version bliver gyldig efter sin startdato.
I feltet Versionskode skal du angive en entydig identifikation af versionen. Alle kombinationer af tal og bogstaver er tilladt.
Den nyoprettede version tildeles automatisk status som Ny.
Gyldigheden i tid for versionen angives i feltet Startdato.
Hvis du vil bruge en vare fra varemasterdata i produktionsstyklisten skal du vælge indstillingen Vare i feltet Type. Hvis varen også har en produktionsstykliste, hvorved Produktionsstyklistenr. er udfyldt på kortet, tages denne produktionsstykliste også i betragtning.
Vælg indstillingen Produktionsstykliste, hvis du vil bruge en fantomproduktionsstykliste på linjen.
Fantomstyklister anvendes til at strukturere produkter. Denne produktionsstyklistetype fører aldrig til et færdigt produkt, men anvendes udelukkende til at bestemme afhængige behov. Fantomstyklister har ikke deres egne stamdata for varer.
Mængden beregnes under hensyntagen til forskellige dimensioner, der også er angivet på produktionsstyklistens linjer. Dimensionerne henviser til en ordreenhed for den pågældende vare. Længde, bredde, dybde og vægt kan angives som dimensioner.
Kolonnerne Beregningsformel, Længde, Bredde, Dybde og Vægt vises ikke, fordi de kun anvendes af nogle brugere. Hvis du vil anvende beregninger af mængden, skal du først have vist disse kolonner.
De enkelte komponenters relation defineres af beregningsformlen. Du kan vælge mellem følgende beregningsformler:
I en produktionsstykliste skal der anvendes 70 metaldele med dimensionerne længde = 0,20 m og bredde = 0,15 m. Værdierne angives sådan: Beregningsformel = Længde x bredde, længde = 20, bredde = 15, Antal pr. = 70. Antallet er givet af antal pr. x længde * bredde, det vil sige, antal = 70 x 0,20 m x 0,15 m = 2,1 m2.
Fremgangsmåde: Oprette ruter
Konfigurere produktion
Produktion
Planlægning
Lagerbeholdning
Køb
Arbejde med Dynamics NAV
© 2017 Microsoft. Alle rettigheder forbeholdes.