Åbn vinduet Kursreguler valutabeholdninger.

Regulerer finans-, debitor-, kreditor- og bankkontoposter, så de svarer til den opdaterede saldo i situationer, hvor kursen har ændret sig siden bogføringen.

Debitorer og Kreditorer

Det gælder for debitor- og kreditorkonti, at kørslen regulerer valutaen vha. den valutakurs, der er gældende på den bogføringsdato, der er angivet i kørslen. Kørslen beregner forskellene i de enkelte valutaopgørelser og bogfører beløbene på den finanskonto, der er angivet i feltet Urealiseret gevinstkonto eller feltet Urealiseret tabskonto i tabellen Valuta. Modposteringer bogføres automatisk på samlekontoen i finansbogholderiet.

Kørslen gennemgår alle åbne debitor- og kreditorposter. Hvis der er en kursdifference for en post, oprettes der en ny detaljeret debitor- eller leverandørpost, der viser det justerede beløb i debitor- eller leverandørposten.

Dimensioner for debitor-/kreditorposter

Reguleringsposterne tildeles dimensionerne fra debitor-/kreditorposter, og reguleringerne bogføres pr. kombination af dimensionsværdier.

Bankkonti

Det gælder for bankkonti, at kørslen regulerer valutaen vha. den valutakurs, der er gældende på den bogføringsdato, der er angivet i kørslen. Kørslen beregner forskellene for hver bankkonto, der har en valutakode og bogfører beløbene på den finanskonto, der er angivet i feltet Realiseret gevinstkonto eller feltet Realiseret tabskonto i tabellen Valuta. Modposter bogføres automatisk på de finansbankkonti, der er angivet i bankbogføringsgrupperne. Kørslen beregner én post pr. valuta pr. bogføringsgruppe.

Dimensioner for bankkontoposter

Reguleringsposterne for bankkontoens finanskonto og for gevinst-/tabskontoen tildeles bankkontoens standarddimensioner.

Finanskonti

Hvis du bogfører i en ekstra rapporteringsvaluta, kan du bruge kørslen til at oprette nye finansposter for kursreguleringer mellem den relevante regnskabsvaluta og den ekstra rapporteringsvaluta. Kørslen beregner forskellene for hver finanspost og regulerer finansposterne, afhængigt af oplysningerne i feltet Valutakursregulering for hver finanskonto.

Dimensioner for finanskontoposter

Reguleringsposterne tildeles standarddimensionerne fra de konti, de bogføres på.

Vigtigt
Før du kan bruge kørslen, skal du indtaste de kursreguleringer, som den udenlandske valutabeholdning skal reguleres efter. Det gøres i vinduet Valutakurser, som er en undertabel til vinduet Shortcut iconValutaer.

Kursreguleringen kan udføres flere gange, og kurser reguleres altid i forhold til kursen fra den seneste kursregulering.

Indstillinger

Felt Beskrivelse

Startdato

Dette felt udfyldes normalt ikke, men du kan indtaste en dato for at angive starten på den periode, hvor posterne reguleres.

Slutdato

Her kan du angive den sidste dato for regulering af poster. Denne dato er normalt den samme som bogføringsdatoen i feltet Bogføringsdato.

Bogføringsbeskrivelse

Skriv en tekst til de finansposter, der bliver oprettet ved kørslen. Standardteksten er Kursregulering af %1 %2 hvor %1 erstattes af valutakoden, og %2 erstattes af valutabeløbet, der er justeret. For eksempel Kursregulering af DEM 38.000.

Bogføringsdato

Her kan du angive den dato, hvor finansposterne skal bogføres. Denne dato er normalt den samme som slutdatoen i feltet Slutdato.

Bilagsnr.

Her kan du angive et bilagsnummer, der skal vises på de finansposter, der bliver oprettet ved kørslen.

Reguler debitor, kreditor og bankkonti

Marker afkrydsningsfeltet, hvis du vil regulere for valutasvingninger i debitor, kreditor og bankkonti.

Reguler finanskonti for ekstra rapp.valuta

Her skal du markere afkrydsningsfeltet, hvis du bogfører i en ekstra rapporteringsvaluta, og du vil regulere finanskontiene for valutasvingninger mellem den relevante regnskabsvaluta og den ekstra rapporteringsvaluta.

Tip!

Se også